Denne bruger har ikke tilføjet nogen oplysninger til deres profil.
Jeg voksede op i det vestlige Ukraine i en familie, hvor det at lave ting i hånden ganske enkelt var en del af hverdagen. Min mor havde altid et sy- eller strikkeprojekt i nærheden, og det var min bedstemor, der først lærte mig at brodere.
I dag bor jeg i Danmark sammen med min familie. Jeg holder af de stille stunder derhjemme, især når jeg kan sætte mig med en kop te og arbejde med noget med hænderne. Jeg holder også af at gå ture, lave mad til venner og gå på opdagelse i små genbrugsbutikker, hvor jeg nogle gange finder materialer eller ting, der giver mig nye idéer.
Da jeg var yngre, tænkte jeg aldrig på mig selv som kunstner. Jeg kunne bare godt lide at skabe ting. Med tiden gik det op for mig, at det at skabe noget med mine egne hænder er noget af det, der gør mig allermest glad.
Jeg arbejder hovedsageligt med broderi og strikning, og de senere år er jeg også begyndt at eksperimentere med keramik.
Jeg lærte de grundlæggende broderiteknikker som barn, selv om der var mange år, hvor jeg næsten ikke broderede. For omkring otte år siden begyndte jeg igen for alvor. Strikning kom senere, da en ven lærte mig at strikke et enkelt halstørklæde. Siden da har jeg lavet alt fra små dekorationer til halstørklæder, tasker og ting til hjemmet.
Keramik er stadig ret nyt for mig. Jeg nyder at være nybegynder igen og lære, hvad leret vil – og ikke vil – lade mig gøre.
At lave ting hjælper mig med at sætte tempoet ned.
Det meste af hverdagen går stærkt. Der er telefoner, beskeder, nyheder og ting, der skal ordnes. Når jeg broderer, er jeg nødt til at koncentrere mig om ét lille sting ad gangen. Det finder jeg meget beroligende.
Jeg holder også af det øjeblik, hvor noget, der kun eksisterede som en idé, bliver til en virkelig genstand, som jeg kan holde i hænderne.
Den bedste følelse er, når nogen rent faktisk bruger noget, jeg har lavet. En håndlavet ting bliver en del af et andet menneskes hjem eller liv, og den tanke holder jeg meget af.
Broderi har en meget lang tradition i Ukraine. Forskellige regioner udviklede deres egne mønstre, farver og måder at udsmykke tøj og tekstiler til hjemmet på.
I min familie talte vi ikke om broderi som kulturarv. Det var ganske enkelt noget, de ældre kvinder kunne. Min bedstemor broderede duge, håndklæder og tøj, og jeg husker, hvordan jeg sad og så på hendes hænder, mens hun arbejdede.
I dag bruger jeg nogle gange traditionelle ukrainske mønstre, men jeg kan også godt lide at ændre dem. Jeg kan for eksempel bruge traditionelle former sammen med moderne farver eller tage et lille element fra et gammelt mønster og gøre det til noget helt andet.
For mig er det sådan, man holder en tradition levende. Vi kan respektere, hvor den kommer fra, og samtidig skabe noget nyt.
De fleste af mine produkter er lavet helt i hånden.
Når jeg broderer, begynder jeg normalt med at tegne eller tilpasse mønstret. Derefter vælger jeg stof og tråd og afprøver farverne, før jeg går i gang med det endelige arbejde. Selv en lille broderet genstand kan tage flere timer, fordi hvert eneste sting laves individuelt.
Til strikkede produkter bruger jeg som regel uld, bomuld eller en blanding, afhængigt af hvordan det færdige produkt skal bruges. Jeg forsøger at vælge materialer, der føles behagelige og kan holde i lang tid.
Når jeg arbejder med keramik, former jeg hvert enkelt stykke, lader det tørre, brænder det, glaserer det og brænder det igen. Små forskelle er en naturlig del af processen, så to stykker bliver aldrig helt ens.
Det kan jeg godt lide. Når noget er håndlavet, synes jeg ikke, det skal se ud, som om det kommer fra en fabrik.
