En ny rapport, “The Reluctant Consensus: War and Russia’s Public Opinion”, skrevet af Maria Snegovaya og udgivet af Atlantic Council, giver en omfattende analyse af den russiske offentlige mening siden invasionen af Ukraine i februar 2022. Rapporten er en del af serien Russia Tomorrow: Navigating a New Paradigm, der sigter mod at revurdere opfattelser af det moderne Rusland og informere vestlig politik. Rapporten bygger på omfattende data fra meningsmålinger, sociologiske studier og historiske tendenser og kaster lys over den vedvarende støtte til Kreml midt i økonomiske udfordringer og international isolation.
1. Effekten af National Samling
Putins opbakning steg markant efter invasionen, hvilket er i tråd med tidligere mønstre observeret under Kreml-ledede konflikter. Denne “national samling”-effekt styrkede ikke kun støtten til præsidenten, men også patriotisme og tro på statslige institutioner. Mens denne kollektive følelse oprindeligt toppede, har den siden stabiliseret sig på et højt niveau, hvilket afspejler et samfundsmæssigt skift mod en belejringsmentalitet.
2. Demografiske og Ideologiske Opdelinger
Rapporten identificerer centrale samfundsgrupper i forhold til holdninger til krigen:
- Loyalister (42,5%): Den største gruppe, som pragmatisk støtter Kreml af konformitet eller frygt for NATO-trusler.
- Høge (13–15%): Ideologisk stærke, de går ind for fortsættelsen af krigen og findes oftere i landdistrikter med traditionelt medieforbrug.
- Modstandere (22–30%): Primært yngre, byboere og brugere af uafhængige medier, der udtrykker modstand, men mangler sammenhængskraft til at udfordre status quo.
3. Mediernes Rolle og Informationsadgang
På trods af den stigende tilgængelighed af alternative informationskilder som YouTube og Telegram, fastholder Kreml et stærkt greb om den offentlige mening via statsstyrede tv-kanaler. Rapporten understreger, hvordan mange russere bevidst undgår modstridende information for at undgå kognitiv dissonans, hvilket styrker statens fortællinger.
4. Økonomisk og Psykologisk Tilpasning
Rapporten fremhæver, hvordan russere har tilpasset sig krigens økonomiske og personlige omkostninger. Indledende chok, som sanktioner og delvis mobilisering, forstyrrede midlertidigt den offentlige stemning, men blev hurtigt normaliseret ved hjælp af statslig propaganda og økonomiske tilpasninger.
5. Troværdigheden af Meningsmålinger
Rapporten adresserer skepsis omkring meningsmålinger i autoritære sammenhænge. Snegovaya hævder, at data om den russiske offentlige mening stort set er pålidelige. Rapporten anerkender mindre forvridninger på grund af præferencefalsifikation, men konkluderer, at de fleste russere enten støtter krigen eller accepterer dens fortsættelse.
6. Vigtige Konklusioner
Rapporten konkluderer, at det russiske samfunds accept af den “nye normal” er rodfæstet i årtiers statsstyret indoktrinering, en dybt forankret belejringsmentalitet og praktisk tilpasning. Oppositionen forbliver fragmenteret og marginaliseret, mens økonomisk modstandsdygtighed og propaganda opretholder støtten til regimet.
Om Rapporten
Denne analyse er skrevet af Maria Snegovaya, seniorforsker ved Atlantic Councils Eurasia Center og adjunkt ved Georgetown University. Med ekspertise i russisk indenrigs- og udenrigspolitik giver hendes forskning et kritisk perspektiv på dynamikken i det russiske samfund under krigstid. Udgivet i december 2024 trækker rapporten på omfattende data, herunder Levada Center meningsmålinger og studier fra organisationer som Open Minds Institute og Russian Field.
