Butik

Visse øjeblikke er for dyrebare til, at tiden må tage dem fra os.

For enden af en smal, næsten glemt vej lå et stort herskabshus, som ingen havde betrådt i næsten hundrede år.

Vinduerne var mørke, haven var groet til, og de tunge egetræsdøre havde været låst, så længe nogen kunne huske.

Alligevel skete der noget helt usædvanligt hver eneste halloween.

Præcis ved midnat tændtes et lys i et vindue på første sal.

Og et sted dybt inde i huset begyndte et gammelt standur at slå.

Ét.

To.

Tre.

Lyden gav genlyd gennem tomme korridorer, forbi portrætter af mennesker, som for længst var gået i glemmebogen, og hen over en prægtig trappe, hvor ingen havde hørt fodtrin i årtier.

Ti.

Elleve.

Tolv.

Så blev der stille.

Et øjeblik var det, som om hele huset holdt vejret.

Men uret var ikke færdigt.

Tretten.

Det sidste klokkeslag rullede gennem huset som fjern torden.

Lysene tændte af sig selv.

Gardinerne bevægede sig, selvom alle vinduer var lukkede.

Og på trappen viste skyggen af en kvinde klædt i sort fløjl sig.

Hun gik langsomt ned ad trappen, uden at hendes fodtrin gav en lyd.

I hånden bar hun en konvolut forseglet med mørkerød lak.

I hundrede år havde hun ventet på, at uret skulle slå tretten.

I hundrede år havde hun vogtet over en besked, som kun kunne afleveres i denne umulige time.

Nu var øjeblikket endelig kommet.

Hun gik hen til uret, brød seglet og åbnede konvolutten.

Indeni stod et enkelt navn.

Hun læste det én gang.

Så så hun direkte på dig.

Og hviskede noget, der fik selve tiden til at stå stille …

Send denne Connection til en, du holder af, og lad vedkommende opdage hemmeligheden bag den trettende time.